Respekt for naboerne
Vi er stolte af at kunne tilbyde jer en unik oplevelse i vores naturskønne omgivelser ved Isefjorden. Her kan I nyde den fredfyldte atmosfære med bølgeskvulp og trækronernes stille susen, mens I deltager i faglige aktiviteter og sociale arrangementer.
Vores beliggenhed er en af vores største fordele, og vi ved, at vores gæster sætter pris på den særlige ro og naturoplevelse, som vi tilbyder og at den er årsagen til at vi har så mange loyale gæster, der kommer igen år efter år.
Vi ønsker at sikre, at alle vores gæster får det bedste ud af deres ophold hos os, uanset om de søger en afslappende zen-oplevelse i naturen eller ser frem til en livlig aften i godt selskab. For at kunne imødekomme begge behov har vi besluttet, at middagen som udgangspunkt slutter kl. 22.00. På denne måde sikrer vi, at alle vores gæster kan nyde opholdet på den måde, der passer dem bedst, samtidig med at vi bevarer den unikke atmosfære af ro og fordybelse, som vores sted er kendt for.
Vi håber, at I vil værdsætte denne balance, og vi glæder os til at byde jer velkommen til en både inspirerende og afslappende oplevelse hos os.