Historien

Bautahøj er bygget på en egn, der emmer af historie. Ikke nok med at du mærker et historisk vingesus, når du begiver dig ind i det nordsjællandske Fjordland og finder Bautahøjs prægtige bygninger indhyllet i Nordskoven, finder du også to fredede gravhøje, der er 4.500 år gamle. Den ene har formentlig givet Bautahøj sit navn.

Vandrer du i Nordskoven, kan du opleve de tre Ege, som er Europas ældste. Kongeegen er endda det største og ældste egetræ i Europa.

1904: Selve historien om Bautahøj begynder i 1904. Til at starte med bliver residensen benyttet som sommerbolig af maleren Wenzel Tornøe med familie. Efterfølgende overtager arkitekten Holger Tornøe Bautahøj og benytter det som privatbolig.

1914: I 1914 bliver Bautahøj til bade- og rekreationsstedet Bautahøj Sommerpension også kaldet Hornsved kur- og badested.

1955 – 1984: I denne periode er Bautahøj ejet af BP Olie Kompagni og bliver brugt som ferie- og kursuscenter. SAS Pilot og Navigatør Pensionsfond køber imidlertid og vælger at bruge Bautahøj som Kursuscenter og Hotel.

I dag er Bautahøj en del af WingHotels – skabt til forandring og ejet af SAS Pilot og Navigatørers pensionskasse. Her støtter vi op om din ambition om forandring, udvikling og fremdrift.

Vi inspirerer dig, så du kan tænke stort. Vi giver dig ro til refleksion. Og vi støtter dig i ambitionen om at sætte varige spor og sikre et komplet resultat for dig og din organisation.

Det siger vores gæster

Vi har gennem tiden haft mange tilfredse gæster. Her er et lille udpluk af dem:

Kære Jakob og Co

Jeg var til intimkoncert med Eran DD hos jer, og jeg må bare sige, at I får 5 stjerner herfra. Alt var bare så lækkert – maden, beliggenheden, indretningen. Personalet var nærværende og imødekommende og det fik mig til at føle mig SÅ velkommen.
Og det er dejligt at høre, at I så aktivt udvikler stedet. Jeg og mine kommer helt sikkert igen.

Malena Sofia Bondo
Udvikling & Coaching

“Det er altid en fornøjelse at afholder kurser og møder på BAUTAHØJ. Personalet gør deres yderste for, at alt fungerer under de professionelle rammer, dejlig mad for alle og pragtfulde omgivelser. Som ansvarlig for et arrangement, er det dejligt at opleve, at serviceniveauet er yderst tilfredsstillende”.

Joan Ahm, HR Manager fra Haldor Topsøe.

“Jeg vil fremhæve intimiteten…man føler ikke man er på et stort og upersonligt sted. Man føler sig virkelig i centrum på den gode måde…..:-).”

Jeanette Dam fra DR.